Nu kan du lynlade elbilen i Silkeborg

Elbilisterne kan allerede nu lynlade med hele 300 kW på Shell Express på Viborgvej. Inden for kort tid åbner Shell Express på Bredhøjvej også for lynladning.

Der bliver flere elbiler på vejene. Så for at imødekomme behovet for at kunne lade hurtigt og nemt, åbner Silkeborgs to Shell Express tankstationer på Viborgvej og Bredhøjvej for lynladning.

Lynladeren er allerede på plads hos Shell på Viborgvej, mens Bredhøjvej åbner sin ladestander inden for kort tid. Begge steder får elbilister adgang til nogle af markedets mest kraftige ladere med op til 300 kW ladekapacitet. Det svarer til, at en gennemsnitlig elbil kan oplades fra 20-80 procent på ca. 20 minutter.

Vi er superglade for, at vi nu også kan tilbyde en nem og lynhurtig mulighed for elbilister på vores to Shell Express stationer i Silkeborg.

Mere end 100 års erfaring

Shell tankstationerne har mere end 100 års erfaring med at hjælpe danske bilister fra A til B. Det vil vi bygge videre på i en tid, hvor elbiler kommer til at fylde stadig mere. Her kan vi som lokal tankstation bidrage til at skabe en solid infrastruktur for nuværende og kommende elbilister.

Sådan betaler du for opladning

Betaling for el på Shell tankstationerne sker på samme måde som for diesel og benzin – enten med Dankort, kreditkort eller brændstofkort. Med det nye Shell mobilitetskort, som er en videreudvikling af det traditionelle brændstofkort, kan elbilister betale for el på ca. 90 pct. af alle ladestandere i Danmark. Hertil kommer over 300.000 ladestandere i hele Europa.

Lynladere på vej i hele landet

DCC Energi som driver Shell Stationerne i Danmark er midt i en landsdækkende udrulning af lynladere til Shell tankstationerne. Sidste år åbnede de første lynladere på tankstationer i Vejle, København og Køge. Nu følger så etableringen af de næste 40 lynladere over hele landet. Sideløbende med lynladere på tankstationerne leverer DCC Energi i dag også ladeløsninger til private og virksomheder.