Nu åbner Shell i Skave for lynladning til elbiler

Shell på Viborgvej i Skave har nu åbnet for stationens nye ladestander, der tilbyder lynhurtig ladning til elbilister i området.

Den nye ladestander, der rykker ind ved siden af benzin- og dieselpumperne på tankstationen, leverer op til 150 kW ladekapacitet. Det svarer til, at en gennemsnitlig elbil kan oplades fra 20-80 procent på ca. 20 minutter.

Landsdækkende udrulning

Vi er midt i en landsdækkende udrulning af lynladere til Shell tankstationerne. Sidste år åbnede de første lynladere på tankstationer i Vejle, København og Køge. Nu følger så etableringen af de næste 40 lynladere over hele landet.

Du betaler for el på samme måde som for diesel og benzin – enten med Dankort, kreditkort eller brændstofkort. Med det nye Shell mobilitetskort kan du oveni betale for el på ca. 90 % af alle ladestandere i Danmark. Hertil kommer over 300.000 ladestandere i hele Europa.

Sideløbende med lynladere på tankstationerne leverer vi via DCC Energi i dag også ladeløsninger til private og virksomheder.

Læs mere om dine muligheder som elbilist