Støt indlagte børn, når du vasker bilen på udvalgte Shell Express stationer

Frem til 8. januar 2024 sender udvalgte stationer 10 kr. direkte til Legeheltene, hver gang du køber en Perfect Wash.

Legeheltene hos Børneulykkesfonden arbejder for at skabe mere leg og bevægelse for de ca. 60.000 børn mellem 1 og 14 år, der hvert år indlægges i Danmark.

Henriette Madsen, Generalsekretær i Børneulykkesfonden sammen med vores områdechef, Frederik Stagis

Hos DCC Energi, som driver Shell stationerne i Danmark, samarbejder vi med Børneulykkesfonden, og nu kan du også være med til at støtte deres fine arbejde. Sammen med 36 udvalgte tankstationer i Danmark, inviterer vi bilisterne med i en indsamling til fordel for indlagte børn.

Generalsekretær, Henriette Madsen, håber at starte det nye år med en flot donation til indlagte børn og deres familier.

”En indlæggelse er ofte forbundet med stor inaktivitet og ensomhed. Legeheltene skaber et frirum for børnene med plads til store armbevægelse, tumlelege og fællesskab. Vi er meget glade for samarbejdet med Shell tankstationerne og håber, at en masse bilister får vasket bilen i december – og dermed støtter Legeheltenes vigtige arbejder til fordel for børnene.” 

Henriette Madsen, Generalsekretær i Børneulykkesfonden.

Målet er 50.000 kr.

December er normalt en måned, hvor vi har mange bilister i vores vaskehaller. Og nu kan du benytte chancen til både at få vasket vinterens sjask og skidt af og samtidig bakke op om Legeheltene og Børneulykkesfonden. For hver Perfect Wash går 10 kr til det gode formål og håber, at kunne overrække omkring 50.000 kr til Generalsekretær, Henriette Madsen i det nye år.

Det praktiske

Vi samler ind på de Shell Express Stationer, som skilter med det. Indsamlingen omfatter alle de tre vaske fra Perfect Wash-serien fra den 12. december i år til og med 8. januar 2024.

De 10 kr., som doneres til Legeheltene, bliver registreret, hver gang en bilist indløser vasken ved terminalen til vaskehallen, men omfatter også vaske, der bliver indløst med Shell Service App og vores vaskeabonnement.