Her vil energiselskabet, der driver Shell tankstationerne i Danmark, blandt andet sætte fokus på transportbranchens muligheder for at CO2 kompensere brændstofforbruget, på den fremtidige udvikling af det største trucknetværk herhjemme og på det naturgasbaserede dieselalternativ GTL.
Gennem et nytænkende samarbejde har danske transportvirksomheder med et Shell brændstofkort i dag optimal adgang til truckdiesel og mange steder også AdBlue på både Shell, IDS, Q8 og F24 stationer.
Shell Card til lastbiler og busser giver dermed adgang til det største netværk af truckstationer herhjemme – mere end 290 stationer. Hertil kommer hele det internationale netværk med over 2.500 truckvenlige Shell tankstationer i Europa.
Sideløbende med kortsamarbejdet har DCC Energi fuldt fokus på at udbygge antallet af Shell truckanlæg, fortæller retaildirektør, Søren Møller Maretti.
– For transporterhvervet er tilgængelighed helt afgørende. Derfor er vi meget bevidste om, at vi har en vigtig opgave i at sikre, at vores kunder har adgang til et fintmasket netværk af truckanlæg.
– Det er en stor del af forklaringen på vores kortsamarbejde med IDS, Q8, og F24, og det er også derfor, at vi løbende investerer i nye truckanlæg, som vi f.eks. har gjort ved Silkeborgmotorvejen, det gamle færgeleje i Knudshoved og senest i Køge, siger han.
Alt brændstof kan CO2 kompenseres
Som de eneste på markedet tilbyder DCC Energi, at kunderne kan CO2 kompensere deres brændstofforbrug, når de tanker med Shell Card.
Muligheden for at sætte ind over for brændstoffets klimaaftryk gælder også for forbrug af det naturgasbaserede dieselalternativ GTL.
I en tid hvor klimahensyn fylder stadig mere, er det ifølge Søren Møller Maretti en interessant mulighed for mange transportører.
– Det er tydeligt, at også transportbranchen i de kommende år vil orientere sig mod nye typer af brændstof og søsætte klimainitiativer. Det mærker vi bl.a. i forhold til vores tilbud om CO2 kompensering af brændstof, som vi lancerede sidste år. Vi ser det også på GTL, som vi siden 2016 har leveret til typisk større transportkunders hjemmetank, men også i dag har på otte truckanlæg, forklarer han. I år har vi også føjet biobaseret HVO-brændstof til udvalget af produkter.
Genvej til lavere partikeludledning
På Transport 2021 sætter DCC Energi fokus på GTL – det står for Gas to Liquids. GTL kan anvendes på alle dieselmotorer og i selv nyeste kan brændstoffet sænke partikeludled-ningen. Afhængig af motor, filtersystem og anvendelse udleder GTL op til 38 pct. færre partikler sammenlignet med almindelig diesel. Dermed kan GTL bidrage til at nedbringe lokalemissioner. Og i kombination med CO2 kompensering kan transportvirksomheder således både sætte ind overfor lokale emissioner og CO2 aftrykket.
På stand 7308 i Hal J vil salgsfolk og produkteksperter stå klar til en snak muligheder og perspektiver med Shell Card, GTL og CO2 kompensering.