Betingelser for Ford Kuga konkurrence

For at deltage i konkurrencen skal du foretage minimum ét køb af 15 liter brændstof eller derover betalt med Shell Service App i perioden mellem 10/1 – 7/3 2023. For hvert køb af minimum 15 liter brændstof betalt med Shell Service App får du et lod i puljen. Du skal være fyldt 18 år og have bopæl i Danmark for at deltage i konkurrencen. Medarbejdere hos DCC Energi, Shell tankstationer og 7-Eleven kan ikke deltage i konkurrencen. Konkurrencen afholdes af DCC Energi Mobility A/S, Nærum Hovedgade 8, 2850 Nærum, CVR nr. 36563028.

Præmien er:

  • En Ford Kuga Titanium X PHEV Nordic 2.5 Plug-in Hybrid (225 HK) SUV FWD CVT i farven Agate Black og bilen kan have kørt op mod 5.000 km, som led i markedsføring af konkurrencen. Der kan ikke vælges andre modeller, farver og/eller udstyrsvarianter. Efter overdragelse skal vinderen selv afholde alle løbende omkostninger til forsikring, ejerafgift, brændstof, service, reparation mv.
  • En hjemmelader fra DCC Energi inkl. standardinstallation, ladekabel og serviceaftale I 6 måneder. Efter de 6 måneder kan vinderen vælge at opsige serviceaftalen eller fortsætte til en pris af 79 kr./md.

Præmien har en samlet værdi af 371.382 kr. inkl. moms. Vinderen findes tilfældigt ved lodtrækning. Der trækkes i alt 1 vinder.

Den annoncerede bil er vist med ekstra udstyr. Vinderen skal selv stå for udgifter i forbindelse med afhentning/levering af bilen.

Dato for installation af hjemmelader aftales med DCC Energi Mobility A/S.

Præmien kan ikke refunderes eller ombyttes til kontanter eller andre varer. Konkurrencen slutter 7. marts 2023, og vinderen udtrækkes samme dag. Vinderen får direkte besked via e-mail eller telefon. Hører vi ikke fra vinderen senest 10. marts 2023, trækker vi en ny vinder. Vinderens navn vil senest 14. marts 2023 blive offentliggjort her på siden.