Lynladere på 100 Shell stationer i 2024

Allerede inden for de næste måneder installerer vi lynladere på 37 stationer rundt om i landet. Målet er et landsdækkende netværk på 100 tankstationer med lynladere i 2024.

Lynladerne rykker ind ved siden af benzin- og dieselstanderne i en række større byer og gør det muligt at ‘tanke’ de fleste nye elbiler fra 20-80 procent på ca. 20 minutter.

De nye lynladere rykker ind i bl.a. Køge, Odense, Assens, Aarhus og Randers og du kan finde en række af de kommende placeringer, hvor du også kan se de fem placeringer, som allerede er i drift via linket her:

> Lynladere på Shell stationerne

Inden for to år forventer vi, at op mod 100 Shell tankstationer herhjemme kan tilbyde lynladning.

Nem betaling ved standeren

Det skal være lige så let og naturligt at lade elbilen, som det er at tanke brændstof. Lynladning på Shell stationerne er derfor et produkt helt på linje med benzin og diesel. Det betyder, at du har samme betalingsmuligheder, som du er vant til. Du kan betale med alle de gængse betalingskort ude ved standeren eller med Shell Card, der også giver rabatter på el.

Mobilitetskortet – En ny udgave af det klassiske benzinkort

Et Shell Card er ideelt til dig med elbil. Det nye mobilitetskort åbner nemlig døren til roaming på tværs af stort set alle operatører herhjemme og du kan bruge kortet på mere end 300.000 ladepunkter i resten af Europa.

> Læs mere om Shell Card