Sprinklervæske er ikke bare sprinklervæske

Husk det rigtige valg af sprinklervæske. Der er nemlig store kvalitetsforskelle.

Du kender måske problemet? På en kold vinterdag starter du bilen og vil rense forruden med sprinklervæske. Med ét er ruden hvid af is og umulig at se ud af.

Den tekniske forklaring på, at ruden isser til er, at ætanolen i sprinklervæsken fordamper. Og så lægger vandet sig som is på den frostkolde rude.

Dét kan du undgå ved at købe en sprinklervæske af god kvalitet og som er frostsikret mellem -15 og -21 °C.

Sprinklervæske er ikke bare vand med sprit i, og der er stor kvalitetsforskel på det, der er i dunkene. Køber du den billigste variant, er der risiko for at få is-fænomenet med i købet. De dyrere varianter indeholder et stof som binder ætanolen i vandet.

Klarsyn – hele året

Sprinklervæske til vinter er naturligt nok anderledes end sommersprinklervæske. De bedste kvaliteter af sommersprinklervæske indeholder ud over vand, ætanol og sæbe også kemiske rensemidler, som. fjerner insekter fra ruden.

En god sprinklervæske skal give dig til et godt udsyn, så du kommer sikkert frem både sommer og vinter.